Information / Inspiration

Inspiration

Reflektioner
Hvad sker der med det menneskelige udtryk,
når vi møder os selv, møder andre eller møder Gud?
I alle lag og under alle lag er der
et menneske derinde!
Der er et jeg herinde!
Med det hellige og det grimme i evig udveksling.
Bundet af det som ses,
af det som høres,
og af det som er i længslen.
Indimellem forløses det bundne i det forbundne
- et rum der gives og modtages til sårbarhed,
et kys, et brøl, en venten, et sus, en stille glæde over
en vej eller et menneske, der kommer dig i møde.
Berøringsflader, hvor lys veksler med mørke.
Må jeg spørge: er skyggen en del af mit skabende væsen?
Goya mistede sin hørelse, men beholdt synet, som ”dog var frarøvet nåden!” (H.Wivel)
Lad mig beholde nåden!
Og må nåden også findes i skyggen,
i det menneskelige.
Hvile- at der ingen skygge er uden lys.


Agnete K Petersen | Søborgstræde 6, 3730 Nexø  | Tlf.: +45 3020 9544